Når børn udsættes for seksuelle overgreb, udviser de som regel tegn og reaktioner på, at der er noget galt. Nogle af disse tegn og reaktioner kan udvikle sig til skadevirkninger. Vi kalder det skadevirkninger, når de reaktioner, barnet udviser som tegn på overgreb, udvikler sig til at være en del af barnets måde at være barn på, f.eks. at barnet mere grundlæggende er angst, deprimeret, har lavt selvværd, mistillid til andre m.m. Skadevirkninger kan være langvarige og kræve professionel behandling. For nogle udvikler skadevirkninger sig til senfølger af seksuelle overgreb. Det vil sige skadevirkninger, som præger deres personlighed og påvirker dem langt ind i voksenlivet.
Skadevirkninger kan f.eks. bestå af vedvarende fysiske og psykiske mén, stressreaktioner, depression, PTSD samt skam- og skyldfølelser og problemer i relationer til andre. Børn, der udsættes for seksuelle overgreb, udvikler mange gange et negativt selvbillede og kan gennem livet få svært ved at mærke deres personlige grænser.
Voksne med senfølger af seksuelle overgreb kan opleve at have et ambivalent forhold til sex, eget kropsbillede og intime relationer til andre mennesker. De kan opleve det svært at stifte familie eller indgå i andre relationer i livet, f.eks. i arbejdslivet.
Følgerne af det seksuelle overgreb kan være store, både for det barn, der udsættes for det, for barnets pårørende og for lokalsamfundet. Hemmeligheder, tabuisering og reaktioner påvirker hele vejen rundt.
Der kan være stor forskel på, hvor omfattende skadevirkningerne efter seksuelle overgreb er. Nogle børn har større modstandskraft end andre børn. Det kan være, de har haft bedre forhold hos deres forældre, og i børnehaven eller skolen. Det kan også være, at de har haft andre betydningsfulde voksne i lokalsamfundet, som har holdt af dem og støttet dem. Endelig kan der også være forskel på børns personlighed. Nogle børn er født med flere ressourcer end andre børn.
Det har også betydning for omfanget af skadevirkninger, hvem der begår det seksuelle overgreb, f.eks. om det er en person, barnet har tillid til og forventede omsorg fra. Det kan også have betydning, hvor voldsomme overgrebene har været, og om der er tale om et enkelt overgreb eller om mange overgreb over længere tid