airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

UBUS 3 / UBUS 5

UBUS 3 og UBUS 5 er materialer til daginstitutionernes obligatoriske screening af børn i 3- og 5-årsalderen. Screeningsmaterialerne kan bestilles gratis af alle daginstitutioner i Grønland.

Formål 

Formålet med screeningen er at give daginstitutioner mulighed for at opspore børn med særlige behov for hjælp og støtte, og derved starte en tidlig trivselsindsats. Screeningsmaterialerne hjælper herved børneinstitutionernes retlige forpligtelse til at sikre at alle børn:

  • får en tryg opvækst og trives
  • udvikler og udfolder deres fulde potentiale
  • får lige muligheder for at få et godt skoleforløb - dette sker ved at sikre dem den bedst mulige fysiske, psykiske og sociale skoleparathed
  • får et sundt voksenliv og bidrager positivt til samfundsudviklingen

BEMÆRK! Screening er hverken en test eller et redskab til diagnosticering.

Læs mere i Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen - §5, stk. 6

 

Sikker håndtering og opbevaring 

Det er vigtigt at udfyldte screeningsdokumenter håndteres og opbevares forsvarligt. Det er således institutionslederens ansvar at sikre at:

  • Pædagogisk personale bruger screeningsmaterialer og udfylder dokumenterne korrekt
  • Udfyldte screeningsdokumenter opbevares på forsvarlig vis, og således sikre at uvedkommende personer ikke kan få adgang til dokumenterne
  • Forsvarlig overdragelse af screeningsdokumenterne ved barnets overgang mellem forskellige institutioner

 

Download eller bestil 

Daginstitutioner kan selv downloade UBUS 3 og UBUS 5 som redigerbare pdf-filer eller bestille dem ved at sende en mail til Uddannelsesstyrelsen med følgende oplysninger:
  • Institutionens navn
  • Adresse og by
  • Antal UBUS 3 og/eller UBUS 5, man ønsker at bestille
  • UBUS 3 bestillingsnr.: 1198-04
  • UBUS 5 bestillingsnr.: 1198-05
Mailens overskrift skal være 'Til Lagerfolk', og den skal sendes både til ila@nanoq.gl og ipet@nanoq.gl.

Download

Dia Fly

Førskolekonsulent i Afdeling for Børns Udvikling

(+299) 34 62 77

difl@nanoq.gl

Aviaaja Pedersen Lynge

Faglig leder i Afdeling for Børns Udvikling

(+299) 34 51 60

avpl@nanoq.gl

Augustine Olsen Inûsugtok

Førskolekonsulent for Afdeling for Børns Udvikling

(+299) 34 28 44

aoli@nanoq.gl