airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Familiecenter workshop

I forlængelse af det Grønlandsk-Danske samarbejde afholdt Socialstyrelsen og Borgerrettet afdeling i uge 41 den første af en række workshops i familiecenter-ledernetværket bestående af kommunernes fagchefer samt ledere og souschefer i de 16 familiecentre.
1. november 2021

Formålet er at styrke ledelsen i familiecentrene gennem udvikling af kompetenceudviklende fællesskaber i indsatsen med udsatte børn, unge og deres familier. Gennem workshoppen blev der skabt rum for drøftelser og inspiration, herunder familiecentreledernes egne oplæg om hvordan det er lykkes at skabe et godt samarbejde mellem sagsbehandlere og familiebehandlere. Et væsentligt formål med workshoppen var ligeledes at præsentere initiativerne i det Grønlandsk-Danske samarbejde samt de øvrige indsatser og tilbud i Borgerrettet afdeling. Standene var meget velbesøgt og deltagerne viste stor interesse for: Børne- og voksenrejseholdet, krænker behandling, familierådslagning samt Tusaannga og Alliaq.