airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Behandlingstilbuddet Klinik Killiliisa er åbent

Klinik Killiliisa er et gratis og landsdækkende behandlingstilbud til voksne med seksuelt grænseoverskridende adfærd overfor børn og unge, eller tanker herom. Klinikken åbnede d. 21. april med reception og tale fra Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familie, Mimi Karlsen
12. maj 2022

Behandlingstilbuddet Klinik Killiliisa er åbent

 

Åbningen af Klinik Killiliisa, og dermed sexologisk behandling til borgere, er nyt i Grønland. Men det er et vigtigt behandlende og forebyggende initiativ. Mimi Karlsen siger hertil:
”Klinik Killiliisa er et sted, hvor der kan findes håb. Et sted, hvor der skabes forbedringer. Et sted hvor tabu er tilladt. (…) Dette behandlingstilbud er essentielt i kampen mod seksuelle overgreb på børn og unge.”
”Færre børn vil blive udsat for overgreb, hvis personer med seksuelle tanker om børn får hjælp. Behandling kan hjælpe en krænker til ikke at krænke igen. Derfor skal vi behandle. For at beskytte vores børn.

Det er også vigtigt at tænke på, hvem der krænker, og hvorfor en person krænker børn og unge. Derfor fokuseres der i Klinik Killiliisa også på at få viden om borgerne, så vi kan hjælpe bedst muligt. Det er nemlig desværre en trist statistik, der er om personer, der har krænkende adfærd.
”Hver tredje af dem, der krænker, blev selv krænket som barn. Dem har vi et ansvar for. Vi har et ansvar for at hjælpe dem, der ikke selv blev hjulpet som børn. (…) Man vælger ikke selv sin opvækst, eller hvad man bliver udsat for.” Siger Mimi Karlsen.

Borgere som har brug for hjælp, kan henvende sig til Klinik Killiliisa gennem vores kontaktformular på vores hjemmeside Kontaktformular (socialstyrelsen.gl).
Fagpersoner kan henvende sig med spørgsmål på mail klinikkilliliisa@nanoq.gl.

Klinik Killiliisa er et af initiativerne (nr. 16) i det grønlandsk-dansk tværgående samarbejde, som løber fra 2020-2023, og har til formål at bidrage til en større trivsel og en sundere udvikling for udsatte børn og unge i Grønland.

For yderligere spørgsmål til Klinik Killiliisa kan projektleder Simon Cordes kontaktes på simc@nanoq.gl