airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Implementering af trivselsopsporende IT-værktøj TOPI i Ilulissat og Qeqertaq

Meeqqat 0-18 har i oktober måned været i Ilulissat og Qeqertaq for at undervise i det trivselsopsporende IT-værktøj TOPI (Tidlig Opsporing og Indsats).
17. oktober 2022
Implementering af trivselsopsporende IT-værktøj TOPI i Ilulissat og Qeqertaq

- Jeg glæder mig til at bruge det (ref. TOPI). Når man bruger det med børn, der skal overgå til skolen, og når man har haft børnene hos sig, så ønsker man, at de får en god skolestart. På den måde kan man sikre, at der ikke går noget til spilde. Jeg glæder mig meget til at bruge overgangmaterialet, udtaler en fagperson som har benyttet sig af TOPI-systemet.

Der har været afholdt en prøveperiode af systemet fra slut 2021 til start 2022 med deltagelse af 5 dagtilbud og 2 skoler i Ilulissat, Saqqaq samt sundhedsplejen. Efter den endte prøveperiode ønskede kommunen at arbejde videre med systemet med henblik på implementering i hele kommunen. Der er derfor indgået aftale om en udvidet prøveperiode fra 2022-2023. Implementeringen til resten af kommunen vil ske trinvist og starter med resten af dagtilbuddene i Ilulissat og Qeqertaq.

Undervisningen i TOPI gav anledning til mange faglige diskussioner og faglig sparring i forhold til vurdering af barnets trivselsposition. Alle fagpersoner udviste stor positivitet til undervisningen og fandt værktøjet brugervenligt i forhold til deres nuværende praksis, hvor udfyldelse af diverse skemaer og papirer i hånden kan være sårbart, fordi papirerne kan forsvinde. I den forbindelse udtaler en af testdeltagerne:

- Man gentager bare det vi gør til dagligt. Og vi gør det, vi plejer til dagligt bare uden alt det der papir. Det gør det mere enkelt. Så det er rigtig dejligt!

Indtil videre er der i alt 109 fagpersoner fra vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger, som har deltaget i undervisningen i TOPI. Alle deltagende fagpersoner fandt IT-værktøjet meget nyttigt og glæder sig til at komme i gang med at anvende det i praksis. Fagpersoner fra første prøveperiode har ytret, at der efterfølgende er kommet mere struktur og systematik i deres pædagogiske arbejde, samt det har forbedret deres pædagogiske praksis. Fagpersoner har ytret, at ved anvendelsen af TOPI arbejder de, som de plejer - nu er det bare elektronisk, hvilket gør det nemt og giver et godt overblik.

Meeqqat 0-18 takker Avannaata Kommunia og deres medarbejdere for deres engagement og for at dele ud af deres store faglighed, således vi i fællesskab kan udvikle indsatser, der kan komme alle børn i Grønland til gavn.