De allerfleste mennesker oplever at have det svært på et tidspunkt i livet - mange har det så svært, at de ikke kan magte det alene. Det mærkes i telefonrådgivningen Tusaannga, som i 2022 lyttede og støttede borgere hele 3.826 gange. Henvendelserne til Tusaannga er steget med ca. 48% fra 2021 til 2022. Det vidner om, at der er et stort behov blandt borgere for tilbud som netop Tusaannga.
- Man kan henvende sig til Tusaannga om det meste, men der er klart nogle tematikker, vi møder oftere end andre, siger Afdelingschef Naja Lund Kielsen, Socialstyrelsen.
Tusaannga modtager flest henvendelser om ensomhed. Når borgere fortæller om deres oplevelse af ensomhed, er det ikke nødvendigvis fordi, at de er alene og ikke har nogen familie, venner eller andet netværk i deres liv. Mange føler sig ensomme, fordi de ikke har nogen, de føler, at de kan snakke med om det, som fylder mest. Det kan blandt andet skyldes, at de udfordringer man har føles skamligt eller skyldigt. Mange tror simpelthen ikke, at nogen kan forstå, hvordan de har det. Det kan derfor være utrolig vanskeligt at snakke med andre om det, som gør ondt i livet - særligt med mennesker man kender.
- At snakke med nogen hjælper. Når man deler tanker, bekymringer og følelser med andre, bliver man bedre til at forstå sig selv. Og det at føle sig forstået af andre kan være beroligende. Rådgiverne i Tusaannga ved, hvordan man kan hjælpe folk til at få sat ord på, hvordan man har det, når det er svært, siger Afdelingschef Naja Lund Kielsen, Socialstyrelsen.
Ud over ensomhed kontakter mange Tusaannga, fordi de har forskellige psykiske problemer - typisk angst og depression. Henvendelser om selvmord fylder også meget i rådgivningen og udgør ca. 10% af alle henvendelser.
- At gennemleve kriser kan for nogle føre til selvmordstanker. Uden hjælp fører livskriser måske til selvmordsforsøg og selvmord. Derfor er det vigtigt, at der er et tilbud, man kan henvende sig til akkurat, når det er allermest presserende. Følelsen af ensomhed, angst eller selvmordstanker kan melde sig på alle tidspunkter på døgnet, og tager ikke hensyn til åbningstider. Netop derfor er det utrolig vigtigt at Tusaannga altid er åbent, siger Afdelingschef Naja Lund Kielsen, Socialstyrelsen.
Døgnåbningen vil komme alle borgere til gode, men der er forventninger om, at døgnåbningen især vil komme børn og unge til gavn. Erfaringer fra den danske børnetelefon, som døgnåbnede deres telefonrådgivning i 2021, viser at henvendelser fra børn og unge, som sker i nattetimerne, ofte er af en meget alvorlig karakter. De overordnede temaer, der melder sig hyppigere om natten er: selvmord, selvskade, vold, misbrug og angst. Hver tredje samtale om natten handler om psykisk mistrivsel. Henvendelser om selvmord og selvmordstanker fylder dobbelt så meget om natten i forhold til de øvrige tidspunkter på døgnet.
Faktisk anbefalede FN’s Børnekomité i 2017 at rådgivningstilbud i Grønland skulle udvides, således at de var tilgængelige i 24 timer. Børnerettighedsorganisationen MIO efterspurgte derefter i deres parallel rapport, som fulgte op på afsnittet om Grønland i Rigsfællesskabets 5. periodiske rapport til FN’s Komité for Børns Rettigheder (CRC), at der grundet den høje forekomst af selvmord i Grønland særligt blandt børn og unge skulle findes en løsning på hjælp døgnet rundt, herunder gennem udvidelse af åbningstider ved telefonrådgivningstjenesterne. Døgnåbningen af Tusaannga markerer således en efterspurgt milepæl i arbejdet med at sikre hjælp og støtte til landets børn og unge, som har det svært.
Tusaannga som er Grønlands nationale telefonrådgivning for børn, unge og voksne, er pr. 10. februar åben alle døgnets timer, alle ugens dage.
