Evalueringen er udarbejdet af Statens institut for Folkesundhed i Center for folkesundhed i Grønland. Det er en kvalitativ undersøgelse af Tidlig Indsats programmet i Grønland.
Evalueringen giver indsigt i, hvordan Tidlig Indsats er implementeret og organiseret lokalt, hvilke væsentlige faktorer der opleves som fremmende såvel som udfordrende i arbejdet med Tidlig indsat. Derudover har undersøgelsen haft fokus på fagprofessionelles perspektiv på, hvordan de lokale forhold spiller ind i de enkelte byer og bygder i arbejdet med de sårbare gravide familier.
Noget som undersøgelsen har prioriteret højt, og som stemmer overens med, hvad vores team har stor fokus på, er indsatsens kulturelle relevans. Kultur og sprog er noget, vi i arbejdet med Tidlig Indsats vægter meget højt i forbindelse med mødet med de lokale Tidlig indsat grupper.
Som Tidlig Indsats team i Socialstyrelsen kommer vi ud til lokalsamfundet for at understøtte og rådgive Tidlig Indsats i de områder, der er behov for det. På tjenesterejser har vi erfaret, hvordan de lokale Tidlig Indsats grupper er organiseret og arbejder, hvilket der er stor variation i fra by til by. Evalueringen giver et vigtigt fundament for det videre arbejde med at understøtte Tidlig Indsats grupperne i hele landet, og forstå de forskellige udfordringer der eksisterer lokalt.
Anbefalingerne
Formålet med Tidlig Indsats er at forebygge tidlig omsorgssvigt af børn fra graviditeten til barnets andet leveår - de første 1.000 dage af barnets liv. Indsatsen er under Inuuneritta III’s 2. pejlemærke, ”En sund start på livet”, med målet at alle børn skal have en sund start på livet med tryghed og omsorg, som fremmer trivsel og udvikling. De første 1.000 dage er afgørende for barnets fremtidige udvikling.
Evalueringen viser at Tidlig Indsats opleves som en absolut nødvendig indsats, hvis omsorgssvigt af børn skal forebygges. De sårbare gravide familier har brug for den hjælp, støtte og vejledning, som det tværfaglige Tidlig Indsats team omkring familierne kan give dem. Evalueringen konstaterer også, at der er et behov for et ledelsesmæssigt ansvar.
Der er i evalueringsrapporten opstillet en række konkrete anbefalinger, som også er uddybet under anbefalinger. Anbefalingerne er listet i skemaet nedenfor.
| Anbefalinger til organiseringen af Tidlig Indsats | • Etablering af regionale styregrupper • Tidlig Indsats-koordinator • Etablering af lokale netværksmøder |
| Anbefalinger vedrørende procedurer og kompetenceudvikling | • Opdatering af vejledninger og procedurer skal forankres hos Paarisa såvel som hos ledelsen i kommunen og sundhedsvæsenet • Kompetenceudvikling og tydelige rammer for arbejdet inden for persondataloven • Konkret oplæring i og værktøjer til anvendelse af erhvervede efteruddannelser og kurser i praksis |
| Anbefalinger til gentænkning af Tidlig Indsats | • Opnormering af sagsbehandlere • Omstrukturering af sagsbehandling i kommunalt regi • Deltagerorienteret udvikling af konceptet Tidlig Indsats og mere individuelt tilrettelagte behandlingstilbud • Differentierede rammer for Tidlig Indsats i regionsbyer, mindre byer og bygder |
| Anbefalinger vedrørende den kulturelle relevans af Tidlig Indsats for de gravide familier | • Øget fokus på lokal kapacitet, sprog, relationer og natur • Respekt for sprog og kultur • Øget opmærksomhed på familie, relationer og fællesskab • Inddragelse af naturen som en del af Tidlig Indsats |
Seminaret Tidlig Indsats for Gravide Familier 2022
I september blev der afholdt et nationalt Tidlig Indsats seminar for fagpersoner landet over. Her blev de første resultater fra evalueringen præsenteret, og planlægningen af indhold forud for seminaret var også bygget op omkring de vigtigste resultater fra evalueringen. Arbejdet med anbefalingerne er derfor så småt påbegyndt og giver nogle vigtige pejlemærker for det videre arbejde.