airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Videoer og håndbog til opsporing og forebyggelse

Døgn- og Visitationsafdelingen præsenterer 2 introduktions videoer – nu oversat til grønlandsk – til opsporing og forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn med handicap sammen med en tilhørende håndbog.
13. juli 2023
Videoer og håndbog til opsporing og forebyggelse
Den ene video handler om Ida, som er udviklingshæmmet, og kan derfor have svært ved at forstå, hvad der sker i hendes krop og med hendes følelser. Og den anden video handler om Nikolaj, som har cerebral parese, som blandt andet betyder, at han har svært ved at kommunikerer verbalt. Videoerne introducerer til emner beskrevet og behandlet i håndbogen.
Videoerne giver eksempler på tegn og reaktioner hos børn med forskellig handicap, som kan have svært ved at udtrykke sig eller forstå hvilke følelser, der er i kroppen. Begge videoer er introduktioner til emner, som bliver behandlet i håndbogen “Vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap”.

Håndbogen er et pædagogisk værktøj tilegnet personalet i de offentlige myndigheder, der arbejder med børn med handicap eller er udviklingshæmmet. Pædagoger får desuden værktøjer til at arbejde med forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb. Heri beskrives også hvilke tegn og reaktioner, som medarbejdere skal være opmærksomme på. Og sidst, men ikke mindst: Kan der findes skabeloner til at udarbejde en politik for håndtering af mistanke om overgreb.

Bogen er udarbejdet af en række fagfolk og organisationer med baggrund i social- og handicapområdet. Håndbogen findes kun på dansk.

Killiliisa har produceret håndbogen “Håndbog til fagpersoner om seksuelle overgreb mod børn”, som er skrevet til fagfolk, der arbejder med børn og unge i Grønland. Denne udgave findes både på dansk og grønlandsk.
Hent “Håndbog til personer om seksuelle overgreb mod børn” her

 

Materialet kan også bruges bredt af både familiemedlemmer, andre institutioner eller den almene borger til opsporing og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb.

 

Se videoerne og håndbogen til forebyggelse mod vold og overgreb på børn med handicap her