Personer med handicap, der opholder sig i Danmark i.h.t. Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap, kan ansøge om en besøgsrejse til Grønland.
Hvis du får bevilget en besøgsrejse til Grønland, bestiller vi billetter og indkvartering til den periode, du har foreslået eller så tæt på dine ønsker som muligt. Vi sender brev om ferietidspunktet til dem du skal besøge, hvis vi har deres navn og adresse. Og vi sender besked om rejsen til dig og evt. dit bosted og din/e handicaphjælper/e.
Ekstrarejser
Hvis du er under 18 år, giver loven mulighed for, at du kan få bevilget to årlige rejser eller besøg.
Iflg. loven kan der i ganske særlige tilfælde bevilges ekstra rejser/besøg fx i forbindelse med større ikke planlagte mærkedage samt sygdom og dødsfald hos nære pårørende.
Besøg fra Grønland
I helt særlige tilfælde kan du få et besøg af en pårørende fra Grønland.
Du skal være opmærksom på, at du, hvis du er over 18 år, kun kan få bevilget besøg af en pårørende, hvis du ikke selv er i stand til at benytte din ferierejse.
Du kan altså ikke selv vælge, om du vil rejse på besøg i Grønland eller om du vil have besøg i Danmark af en af dine pårørende fra Grønland. Hvis du får bevilget et besøg af en pårørende, arrangerer vi besøget i samarbejde med dig, evt. dit bosted og den grønlandske by, hvor din pårørende bor.
Har du spørgsmål?
Læs svarene på de oftest stillede spørgsmål i vores FAQ – Hyppigt stillede Spørgsmål.
Sådan søger du om besøgsrejse
Hvis du ønsker at ansøge om en besøgsrejse, skal du udfylde det online ansøgningskema.
Når vi har modtaget dit ansøgningsskema med bilag, behandler vi ansøgningen i samråd med din grønlandske hjemkommune og sender dig en bevillings- eller en afslagsskrivelse.
På www.corona.nun.gl kan du læse om de seneste officielle oplysninger om Coronavirus (COVID-19) i Grønland og de aktuelle regler.
Venligst giv os besked senest 2 uger inden hvis rejsen skal annulleres.
Send en mail til: