Udredningsværktøjer

Indhold

Traumefokuseret tilgang i udredning og behandling af børn og unge 

Den traumefokuserede tilgang i udredning og behandling af børn og unge er vigtigt, også her i Kalaallit Nunaat, hvor kulturen er præget af den kollektive kultur, familiefællesskabet, den sociale nærhed, samt den barske og smukke natur og havet, der bidrager til fisk- og fangerkulturen.

Den kollektive kultur rummer stor styrke og kraft, men den består også af en række udfordringer.

Som børnetalskvinden Aviâja Egede Lyng tidligere har udtalt om den kollektive kultur i Kalaallit Nunaat:

"Den mørke side er, at en kollektiv kultur kan føre til usunde strukturer, som tavshedskultur, social eksklusion og mobning."

Indhold

Udbredelse af viden og traumetest i Grønland

I 2019 blev der for første gang afholdt kurser i traumetest til børn i Sydgrønland. I oktober 2023 afholdt Socialstyrelsen en traumekonference for fagfolk i Nuuk.

På traumekonferencen blev deltagerne introduceret til fem forskellige test, screenings- og udredningsmaterialer, der alle er oversat og tilpasset til grønlandsk kontekst.

Her på siden kan du finde en introduktion til de forskellige test samt hente en del af materialerne. Hvis du ønsker at få tilsendt scoringsark til testene, så kontakt følgende mail: iass@nanoq.gl

Hvis du ikke har deltaget til traumekonferencen, anbefaler vi, at du får et kursus / oplæring i anvendelse og scoring af de forskellige test.

Børnerejseholdet afholder kurser i anvendelse og scoring af testene i de byer, som rejseholdet er tilknyttet. Hvis jeres by ønsker at få Børnerejseholdet aktiveret, skal kommunen skriftlig anmode om indsatsen til Socialstyrelsen på: iass@nanoq.gl