Udredningsværktøjer

Tavshedskulturen i Kalaallit Nunaat betyder, at vi nogle gange ikke taler om de ting, som kan være en trussel for det kollektive fællesskab. Den kollektive kultur og den nære kontakt til naturen gør også, at døden er mere nærværende i samfundet. Der er et naturligt forhold til jagtkulturen, og derfor er der også en naturlig bevidsthed om vejret og havets luner. Derved er der også fra en tidlig alder en bevidsthed om naturulykker både på land og til havs. I Kalaallit Nunaat sker der årligt voldsomme ulykker og/eller katastrofer, som berører mange mennesker på grund af slægtsfælleskaber, sociale relationer og familiebånd på tværs af byer og bygder. De fleste kender en, der har mistet livet ved en unaturlig død. Mange kender også en, der har begået selvmord, været udsat for psykisk vold, fysisk vold, omsorgssvigt og/eller seksuelle overgreb. Det betyder, at langt flere mennesker bliver berørt, end hvad man nogle gange tænker, og derfor er langt flere i risiko for at blive traumatiseret.

En undersøgelse foretaget af Børnerejseholdet og Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, viser, at 82,8 % af de grønlandske unge har været udsat for mindst én potentiel traumatiserende oplevelse, og 57,0 % har været vidne til eller indirekte udsat for mindst én potentielt traumatiserende oplevelse. Ifølge undersøgelsen er grønlandske unge i højere grad end unge i andre lande udsat for visse specifikke traumatiske oplevelser. De specifikke oplevelser er selvmordsforsøg, dødsfald af nærtstående familiemedlem, voldtægt, seksuelt misbrug, fysisk mishandling, at være ved at drukne og fravær af en forælder.

Kalaallit Nunaats store styrke ligger i fællesskabet. Som børnetalskvinden Aviâja Egede Lyng siger ”Den lyse side er, at positive forandringer kan ske pludseligt og med stor kraft. Hvis de rigtige mennesker går forrest i en social bevægelse, vil resten af kollektivet følge dem.” I arbejdet med grønlandske traumetest til børn og unge, håber vi på, at skabe en kollektiv bevægelse mod en traumefokuseret tilgang til udredning og behandling.

Der er ikke en simpel forklaring på, hvorfor nogle mennesker bliver traumatiseret, mens andre ikke gør det, selvom de har oplevet samme begivenhed. Der er dog en række faktorer, der har en betydning for, hvorvidt et barn eller en ung bliver traumatiseret efter at have oplevet en voldsom begivenhed. De faktorer er: hvor voldsom har begivenheden været, hvornår i livet har man oplevet det, er det tilbagevendende voldsomme begivenheder, er nære omsorgspersoner indblandet i den voldsomme begivenhed samt hvilke beskyttende faktorer, er der i barnets liv, og om der står nogle voksne klar til at hjælpe og passe på barnet, når de har været udsat for den voldsomme oplevelse.

Alle faktorerne har betydning for, hvorvidt en voldsom begivenhed bliver til et traume, og alle faktorerne har også betydning for hvilken indsats, der er den rigtige for barnet. Derfor er det vigtigt at have grønlandske testredskaber, der uden at udspørge barnet, alligevel kan give os vigtige informationer om traumegraden, traumeefterreaktioner og adfærdsstrategier og hvilken potentiel støtte og hjælp barnet har brug for. Testredskaber hjælper derfor alle fagpersoner med at udvælge og få igangsat den rette indsats meget tidligere.