Voksne udsat for vold
Vold i hjemmet er forbundet med tavshed og tabu. Det kan være svært at forestille sig og acceptere, at et andet menneske bliver udsat for vold.
Indhold
Er du fagperson og arbejder med voksne, som er udsat for vold i nære relationer. Her kan du finde vejledning til, hvordan du kan se tegn på, at voksne er udsat for vold. Du kan også finde vejledning til, hvordan du vejleder mennesker, der udsat for vold, til at få hjælp og støtte.
Vold er en handling eller trussel, der krænker en anden person, eller som skræmmer, smerter eller skader personen - uanset om personen er barn eller voksen. Det kan være lige så skadeligt, at opleve sine nære blive udsat for vold, som det kan være selv at være udsat for vold.
Vold har mange udtryk og kan eksempelvis optræde på følgende måder:
• Fysisk vold er ofte den mest synlige form for vold og kommer eksempelvis til udtryk ved slag, spark og skub
• Psykisk vold kan være svært at se. Psykisk vold er eksempelvis voldsom jalousi, trusler og kontrol, der direkte eller indirekte tvinger en person til en bestemt opførsel.
Forfølgelse, stalking, overvågning og chikane er også psykisk vold
• Seksuel vold er, når en person tvinger en anden til at udføre eller modtage seksuelle handlinger. Det kan være voldtægt, men også seksuel adfærd og uønskede/ubehagelige befølinger, der opfattes som grænseoverskridende for den enkelte
• Økonomisk vold er, når en person uretmæssigt kontrollerer en anden persons penge. Eksempelvis ved at tage en partners løn og bestemme hvornår og hvordan lønnen skal bruges, eller ved at manipulere en person og få adgang til dennes penge
• Materiel vold er, når en person ødelægger en andens ting med vilje. Eksempelvis ved at rive private billeder eller tøj i stykker med det formål at skræmme eller kontrollere en anden
Vold i hjemmet er forbundet med tavshed og tabu. Det kan være svært at forestille sig og acceptere, at et andet menneske bliver udsat for vold.
Der er oftest kvinder, der bliver udsat for partnervold, men mænd bliver også udsat for partnervold. Følgende kan være tegn på, at en person er udsat for vold:
Fysiske tegn
Mennesker, der er udsat for vold, kan have:
• blå mærker og hævelser, der er forsøgt skjult med tørklæder, flere lag tøj osv.
• drastisk ændret udseende og kropsvægt
Handlinger
Mennesker, der er udsat for vold:
• glemmer eller aflyser ofte aftaler
• er meget bange for at gøre sin partner ked af det
• undskylder ofte sin partners måde at være på
• har flere gange haft ”uheld”, som ikke kan forklares, eller hvor forklaringerne virker utroværdige
Voldsudøverens adfærd
Mennesker, der udøver vold:
• holder skarpt øje med, hvad partneren laver
• ringer ofte og sms’er med spørgsmål om, hvor han/hun er, hvem han/hun er sammen med osv.
• nedgør partneren med udsagn som: ”Du er dum, grim, uduelig”
Konsekvenserne af vold viser sig både fysisk, psykisk, socialt og økonomisk. Det er ødelæggende, at være udsat for vold, ligesom det er ødelæggende at vokse op i et hjem med vold.
Almindelige tegn hos mennesker som er udsat for vold:
• Depression og angst
• PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom)
• Søvnforstyrrelser og problemer med at huske
• Forstyrret tidsopfattelse
• Forvirring, irritabilitet og koncentrationsbesvær
• Vanskeligheder ved at træffe beslutninger
• Selvbebrejdelser og lavt selvværd
Vold kan blandt andet føre til:
• Misbrug af alkohol, hash mv.
• Social Isolation
• Aggressive/voldsomme reaktioner på små forandringer i tilværelsen
• Svært at passe dit arbejde
• Vanskeligheder ved at udfylde din forældrerolle
Voldens konsekvenser for børn
Det påvirker børns udvikling at leve med vold i hverdagen - både på kort og lang sigt. Vold i barndommen kan blandt andet føre til:
• Utryghed og angst
• Lavt selvværd
• Aggressioner og adfærdsvanskeligheder
• Spiseforstyrrelser og misbrug
• Selvmordsforsøg og psykiske lidelser
Det er derfor vigtigt at du underretter, hvis du har kendskab til, at børn er udsat for vold eller vidne til vold.
Som fagperson kan det være svært at vide, hvornår du bør gribe ind, og hvordan du kan handle på en mistanke om vold.
Som fagperson er det vigtigt, at du er rolig og lyttende, bevarer roen gennem hele forløbet og undgår at dramatisere. Vær derfor en nærværende og opmærksom lytter til den voldsramtes fortælling.
Gode samtaleråd
• Tal om volden
• Stil ikke spørgsmål om, hvordan volden er opstået. Problemerne er ofte komplekse, og spørgsmålet er derfor svært at svare på. Mange aspekter af volden kan være for følsomme til at bringe samtalen videre
• Fortæl den voldsudsatte at alle mennesker skal kunne føle sig trygge i deres parforhold, og at volden er ulovlig
• Fortæl den voldsramte, at mange andre har erfaringer med vold i familien, så problematikken almindeliggøres
• Spørg ind til hvordan det er at være i parforholdet. Hjælp den voldsudsatte med at se hendes/hans situation i en helhed. Nogle voldsudsatte opfatter volden som normal
• Undgå at bebrejde den voldsudsatte for at blive sammen med partneren; spørg fx ikke ”Hvorfor går du ikke bare?”
• Hjælp den voldsudsatte til bedre at forstå sin situation ved at stille 'hvem, hvad, hvordan-spørgsmål'. Via fortælling kan den voldsudsatte bedre afklare sin egen situation
• Fokusér på personens styrker og beskriv dem. For eksempel: "Godt, at du har fået børnene af sted hver dag i skole"/"at du kom til mødet"/ "at du har passet dit arbejde." Volden kan nemlig medføre, at den voldsudsatte ikke ser sig selv som en person med ressourcer
Husk: Når du hjælper en voldsramt forælder i en familie, hjælper du også et barn
• Mød den voldsramte med anerkendelse, opmærksomhed og tålmodighed
• Vær opmærksom på, at den voldsramte kan have svært ved at bede om hjælp, da personen ofte vil tænke: ”Jeg er selv skyld i volden.”
• Vær opmærksom på at tillid er vigtig. En voldsudsat kvinde vil ofte spekulere på, om hun er en dårlig mor og frygte, at børnene bliver fjernet fra hjemmet
• Vær opmærksom på, at hjælp er en anerkendelse af voldsproblemet. At undlade at hjælpe kan opfattes som at acceptere volden
• Tilbyd aldrig fuld fortrolighed, da der kan komme ting frem i samtalen, som du er nødt til at gå videre med
Hvis du har begrundet mistanke om, at der er vold i en familie, hvor der er børn under 18 år, har du som fagperson der er ansat i social-, skole- eller sundhedssektoren eller ansat i daginstitutioner skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder.
For barnet er det vigtigste, at volden stopper med det samme og ikke gentager sig. Det er vigtigt, at du i tilfælde hvor du har mistanke om, at børn og unge udsættes for vold griber ind hurtigst muligt.
Hvordan underretter jeg
Der er ingen krav til, hvordan underretningen skal ske. En underretning kan være skriftligt, telefonisk, personligt eller via e-mail, afhængigt af situationen. Kommunen skal handle på en underretning, ligegyldigt hvordan du giver den. Som hovedregel bør underretninger dog være skriftlige, da de kan fungere som bevisførelse. Underretningen skal, så vidt det er muligt, bygge på faktiske, konkrete iagttagelser (hvad har du set, hørt, osv.).
I daginstitutioner, skoler og blandt dagplejere vil det være almindeligt, at underretningen bliver underskrevet af lederen og sendt til socialforvaltningen. Her er et forslag til, hvordan du kan forberede og sende en underretning.
• Hvad har du set og oplevet? Skriv det ned og begrund hvorfor du har mistanke om, at et barn udsættes for vold eller oplever vold i hjemmet
• Drøft det med din leder og få din leder til at sende underretningen til kommunen
• Underretningspligten gælder den enkelte medarbejder. Det vil sige at du behøver ikke være enig med din leder for at foretage en underretning
• Overvej, om forældrene skal inddrages. Husk: Hvis en mistanke om volden udøves af forældrene, må du ikke inddrage forældrene – det kan være skadeligt for barnet!
• Kommunen skal sende en kvittering for, at underretningen er modtaget senest en uge efter den er afsendt. Kvitteringen skal sendes til den der har afsendt underretningen
• Hvis du ikke oplever, at kommunen handler, kan du underrette det Det Sociale Ankenævn
På denne side kan du læse, hvordan du kan underrette i din kommune: LINK TIL UNDERRETNING
Drøft tvivl med dine kollegaer
Det kan være meget vanskeligt at handle på en mistanke om vold, og du kan let komme i tvivl om, hvorvidt du skal handle. Det kan gøre en stor forskel at være forberedt, hvis mistanken melder sig. Har du drøftet emnet med kollegaerne og har i sammen forholdt jer til, hvordan i kan handle, er der større chancer for at handle og handle rigtigt.
Det er en fordel, hvis der er udarbejdet skriftlige retningslinjer, der beskriver, hvordan du skal handle på en mistanke om, at et barn udsættes for vold på. Det kan være med til at fjerne den tvivl du have som fagperson. Det er både professionelt og menneskeligt at have behov for at dele sin bekymring med andre og få afklaret: Hvem kontakter jeg, og hvad sker der, når jeg henvender mig?
Det er vigtigt, at du tror på dig selv og din egen faglighed. Du har set det, du har set. Brug din nærmeste leder til at drøfte dine tanker og iagttagelser. Den bedste måde at overvinde tvivlen på er gennem dialog.
Et krisecenter er et midlertidigt bosted, for kvinder eller mænd, der har været udsat for vold, trusler om vold eller krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Du kan læse mere om krisecentre, og hvordan du kommer i kontakt med dem ved at trykke på her.
Du kan også læse mere om Illernit, som er et landsdækkende krise- og behandlingscenter her.