airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Hvad er seksuelle overgreb?


Der bliver brugt mange forskellige ord, når man taler om seksuelle overgreb, f.eks. incest, seksuel krænkelse, seksuelt misbrug, seksuel vold. Vi bruger begrebet seksuelle overgreb som en samlet betegnelse for alle former for seksuelle aktiviteter, der retter sig mod et barn.

Vi definerer seksuelle overgreb på følgende måde:

Seksuelle overgreb er handlinger af både fysisk og ikke-fysisk karakter, som barnet eller den unge ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke udviklingsmæssigt er parat til at give samtykke til. Ved seksuelle overgreb udnyttes barnets tillid af den person, der begår overgrebet, og barnets integritet krænkes. Seksuelle overgreb er et udtryk for krænkerens behov og på krænkerens betingelser. Med andre ord er seksuelle overgreb enhver handling eller aktivitet af seksuel art, der overskrider offerets grænser. 

Ikke-fysiske og fysiske seksuelle overgreb
Nogle seksuelle overgreb er uden fysisk kontakt, f.eks. opfordring til seksuelle aktiviteter, se pornofilm sammen, blive fotograferet eller filmet på en måde, der stimulerer den krænkende parts behov, se en ung eller voksen onanere eller beføle sig selv på en seksuel måde, se en ung eller voksen blotte sig. Det kalder vi et ikke-fysiske overgreb.

Andre seksuelle overgreb foregår med fysisk kontakt, f.eks. at blive kysset og kærtegnet på en seksuel måde, få taget tøjet af, røre krænkerens kønsdele, selv blive befølt med eller uden tøj på, forsøg på eller gennemført samleje vaginalt, analt eller oralt. Det kalder vi et fysisk overgreb