airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Familierådslagning


Socialstyrelsen anser familierådslagning, som værende en yderst brugbar arbejdsmetode, der kan anvendes i det sociale arbejde.

Metoden tager afsæt i at tænke i familie-systemer, hvilket passer godt ind i den grønlandske familie kultur.

Metoden er ligeledes ressource fokuseret, hvor det er familien sammen med deres netværk, der lægger planer for, hvad der kan gøres for at hjælpe et barn eller et ungt menneske.

Familierådslagning er med til at give familien, barnet, den unge en stemme, hvor de har mulighed for at beslutte, hvad der skal ske fremadrettet.

Håndbog til familierådslagning kan hentes her

Billede af familierådslagning

Hvad er familierådslagning?

Familierådslagning er en beslutnings model, der kan bruges når et barn eller en ung har særlige vanskeligheder. Familierådslagning er en metode, hvor familien, barnet, den unge selv samt dennes netværk får en stor andel i at planlægge og gennemføre indsatsen sammen med den unge selv. Familierådslagning er en ramme om beslutningsprocesser, der er ikke tale om en behandlingsform.

Familierådslagning kan tilbydes, når der er bekymring eller fare for et barns sundhed, trivsel og udvikling.

Metoden tager afsæt i, at alle familier har ressourcer også familier med sociale problemer. Til en familierådslagning mødes familien med slægt, venner eller andre vigtige personer i barnets liv. Alle er med til at drøfte, hvordan barnet og familiens liv kan blive bedre. Rådslagningen finder sted, hvor såvel familien som tværfaglige netværkspersoner deltager.

Hjørnesten i familierådslagning:

Familierådslagningen baserer sig på 4 hjørnesten.

- En samordner, som er fritstående i forhold til forvaltningen, hjælper, og som hjælper familien med at planlægge og gennemføre familierådslagningen.
- Den udvidede familie, herunder barnet, deltager i rådslagningen.
- Familien alene, uden de professionelles indblanding, overvejer svar på spørgsmålene til rådslagningen og lægger planer ud fra disse.
- Familiens overvejelser munder ud i en plan, som initiativtager skal tage stilling til. Planen vedtages, hvis den ikke strider mod barnets bedste.
- Familierådslagning er en anderledes metode, at arbejde med end netværksmøder, idet det er familien selv der bestemmer, hvem der skalmed til rådslagningen og det er familien selv, der lægger planer for barnet, den unge uden de professionelles medvirken. Udgangspunktet er, at planen bliver godkendt af initiativtager.

Når man arbejder med familierådslagning, bevæger f.eks. socialrådgiveren sig fra at være »ekspert«, til at faciliterer dvs. at man hjælper en gruppe mennesker med at definere og nå et fælles mål.

Metoden familierådslagning er udviklet i New Zealand, hvor metoden har været lovpligtig siden 1989. Men metoden anvendes nu også i mange andre lande, så som England, Sverige, Norge og Danmark.